tirsdag den 29. september 2015
Kims Chips i Singapore ....
Utroligt hvad man kan blive glad for at finde her langt hjemmefra. Faldt over disse i 7eleven butikken ved vores MRT station.
Skønne naboer i vores condominium
Vi har mange skønne naboer her i vores condominium. Der er familier fra en stor del af verden; Tyskland, Holland, Italien, Spanien, Frankrig, Skotland, Indonesien, Kina og også nogle lokale Singaporeanere.
Vi er faldet rigtig godt i hak med en tysk familie. Frederik leger godt med deres drenge Til og Luis, som også på GESS. Jeg mødes med moderen Kerstin (hun går også hjemme). Vi er begge forældre repræsentanter på skolen og går også til Pilates sammen. Søren løber en del med Matthias, en skøn og sød familie som vi nyder at være sammen med og vi kan hjælpe hinanden, bla med børnepasning.
torsdag den 24. september 2015
Singapore Kontrasternes by ....
Vi bliver mere og mere fascineret af byen, der er så mange kontraster.
Bystaten Singapore er en perle, hvor man kan møde
mange af Asiens kulturer, nyt og gammelt samt
tropiske palmestrande og uberørt regnskov på et
meget lille område. Det officielle sprog er engelsk,
men mange folkeslag som malajer, indere, arabere og
kinesere sætter alle deres præg på byen med hver
deres områder, butikker, restauranter og højtider.
Singapore er meget moderne, og overalt er der tæt til flot moderne arkitekter, masser af indkøbsmuligheder og attraktioner. Det hele bindes sammen af effektiv offentlig transport.
Singapore ligger kun 60 km fra ækvator, og øen er et godt udgangspunkt for ture til de nærliggende indonesiske øer eller til Malaysias næststørste by, Johor Bahru, der grænser op til Singapores lille areal.
mandag den 14. september 2015
Ramt af Haze
Det er meget slemt med Haze lige nu i Singapore. Røgen kommer fra afbrænding af træer på Sumatra (Indonesien) Vi holder hele tiden øje med PSI tallene som fortæller os hvordan luft kvaliteten er for hver time. Disse dage ligger vi ret høj mellem 100-200 så det gælder om ikke at fortage for meget udendørs aktivitet.
Håber det snart vender, men det kan nok godt fortsætte til udgangen af September .
søndag den 13. september 2015
Tokyo
Vi er hjemme igen efter 4 skønne dage i Tokyo. Kæmpe by på 13 mio indbyggere, så man skal lige holde hovedet koldt og helt klart planlægge sin dag for hvilke sightseeing events der skal på programmet, ellers går man "død" da der er så meget at se og opleve.
Søren skulle jo arbejde de første 2 dage men Frederik og jeg tog frisk rundt på egen hånd, har brugt metroen flittigt, det bliver jo peace Of cake at komme hjem til Singapore igen.
Dag 1- Torsdag, var vi desværre ramt af en del regn så det var en stille og rolig dag med lidt sightseeing i nabolaget ved the Prince Tower park hotel hvor vi boede.
Dag 2 - Fredag, startede dagen med et mindre jordskælv om morgene kl 6, lidt skræmmende at våge fordi hele hotellet ryster, men det var heldigvis hurtigt over igen og ingen panik ellers, Frederik oplevede ikke noget, han sov godt. Men efter morgenmaden gik turen direkte til Disneyland og det var en super god oplevelse, vejret var perfekt og det var sjovt at se alle japanerne klæde sig ud som deres ynglings Disney figurer for at tage på Disney udflugt, det var en fest at se på. Frederik har også spurgt om vi ikke godt kan komme igen ....
Dag 3 - lørdag sammen med Søren på indkøb i en gade kun med salg af køkkenudstyr, som at se et barn i en slikbutik, specielt i knivbutikkken, hvor det selvfølgelig også blev til handel.
Derefter tog vi forbi elektronik bydelen ? Men ingen handel der, dog lige en hurtig frokost på den gyldne måge og så var vi friske og klar på en sejltur fra Hinode Pier til Asakusa, skøn lille flodtur og vi kunne hvile benene lidt.
Dag 4 - Søndag tog vi en bustur rundt i byen hvorefter turen gik til shoppe distriktet Ginza, tokyos svar på time square, den er lukket for trafik om søndagen, så der var god plads til alle, her fandt vi også en kæmpe legetøjsbutik, så nu var det Frederiks tur til at handle lidt. Tiden fløj afsted, men vi kunne lige nå en tur ned over Shibuya Crossing, for vildt kan jeg kun sige, hvor kommer alle de mennesker fra? Samtidig er der larm og tv skærme overalt, Men helt klart en god oplevelse at slutte vores lille Tokyo tur på. Der er endnu en masse at se og opleve men dette var en fantastisk forsmag og jeg er lidt stolt over at vi også kunne finde rundt ....
torsdag den 3. september 2015
Tørstig flodhest ?????
Hvad er en tørstig flodhest i Singapore ?
Det er små fugtposer og bokse til skabe og skuffer, så tøj og andet ikke kommer til at lugte, kan holdes tørt og mugfri. En nødvendighed pga af den høje luftfugtighed. Indtil videre virker det fint...
Så har vi også lært det :-)
tirsdag den 1. september 2015
Legoland Malaysia
Skøn tur til Legoland i Malaysia. Vi tog bussen lørdag morgen kl. 9:00 fra Singapore Flyer. Det tog ca 1/2 time til grænsen, så er der bare lige processen med immigration check ud og ind af Singapore - pyhhhh. Ud af bussen og ind at stå i kø med alle de andre der også skal en tur til Malaysia denne lørdag, det tog ca 45 min. Tilbage i bussen igen og ca 10 min efter ankomst ved den malaysiske grænse, ud af bussen endnu engang og passer frem til stempling og få scannet tasker og andet bagage. Kunne måske gøres mere smart og nemmere men nej, dette er processen. Men vi ankom glade til Legoland et par timer + efter afgang fra Singapore.
Selve parken er meget som i DK, samme attraktioner, miniland dog med flotte bygninger fra hele Asien.
En super god dag men også varm da der ikke var mange skyggesteder, så masser af vand, solcreme samt en hat er påkrævet. Det var så rart at man kunne købe mad og drikkevarer til lave malaysiske priser :-)
Der er helt sikkert ikke sidste gang turen kommer til at gå til Legoland, vi kommer igen og næste gang skal vandparken nok også prøves af.
Abonner på:
Opslag (Atom)