Det er ikke helt til at forstå at det snart er jul. Meget underligt er det også at gå her i t-shirt og short i 33 grader og se hele byen blive pyntet op til jul (de går all in, de elsker jo plastik og bling bling)
Hvordan kommer man så i julestemning her i den tropiske varme, helt klart ved at besøge årets julebasar i Sømandskirken. Her er masser af julelækkerier på hylderne (sendt hele vejen hjemmefra DK) og mulighed for at købe en dekoration og adventskrans med hjem samt nybagte småkager og meget meget mere ...
Hele ugen op til basaren har masser af frivillige hjulpet til med at få det hele på plads til den store weekenden. Kæmpe arbejde ! Jeg selv var med på småkage holdet, så tirsdag bagte jeg vanille kranse, kanel kager og chokolade stykker sammen med 8 andre kvinder (Iben var også med på holdet da hun jo var på besøg hos os) super hyggeligt. Det blev til ca. 170 bøtter småkager (alle solgt pånær 5)
Det er nu lidt sjovt at tænke på at vi var herude på vores "look and see trip" for 1 år siden og den dag vi besøgte kirken var også på den dag hvor de bagte småkager. Jeg lovede dengang at vi skulke ses til i år og det blev holdt ;)
Jeg havde også meldt mig til at stå i dekorationsboden lørdag og søndag nogle timer, det var smadder hyggeligt at møde de mange glade mennesker der havde tager sig tid til at komme forbi kirken og ja, der var en skøn julestemning og duft af gran :) Så vi er kommet lidt i julestemning ...
Jeg var rigtig glad for at kunne hjælpe og er helt klart med på at give en hånd med igen til næste år, det er super hyggeligt.