lørdag den 24. december 2016
En anderledes juleaften - New Zealand 2016
tirsdag den 13. december 2016
Julekort fra Singapore
fredag den 9. december 2016
Newton Hawker Centre - mad mad mad ....
Newton Food Centre (纽顿熟食中心) er et af de største food centre i Singapore og ligger ved Newton Circus. Vi bor ret tæt på, så det er meget nemt for os at gå over og få aftensmad på "the Singaporean way"
Newton Food Centre også kaldet Hawker Centre åbnede i 1971, det var af Singapores turist organisation, det er også dette food center der er beskrevet eller henvist til i alle de mange turist bøger.
Der er ialt over 80 små "køkkener/hawkers" som hver især sælger deres egne små lokale familie specialiteter; skaldyr, fisk, chicken Rice, chicken Satay, indisk butter chicken, nudler og meget meget mere.
De små køkkener ligger rundt som i en hestesko, man sidder så i midten, det hele er udendørs, dog med mulighed for at komme under halvtag hvis det regner. Man finder et bord og tjekker bordnummeret, hvorefter man så går rundt og bestiller hvad man ønsker fra de forskellige små køkkener/hawkers, de leverer så den bestilte mad til dit bord. Det er meget almindeligt at bestille fra flere forskellige steder, så man får smagt lidt af hvert og så deler man de mange retter.
Men da Newton Hawker Centre er en turist attraktion, koster det hele også lige et par dollars eller 3 mere end hvis man Feks. spiste på et af de mange andre food centre i byen.
Vi spiser der ikke så ofte men fra tid til anden er det meget hyggeligt at spise på denne måde, det er ikke fint på nogen måde, det skal man selvfølgelig kunne klare, men det er hurtigt, maden er god og der er en god stemning, jeg vil kalde det Singapores svar på at spise på cafeteria ;)
Frederik - nu er han 6 år ...
søndag den 30. oktober 2016
Deepavali - Lysets fest
Deepavali skal fejres, når der er nymåne (Amavasai) omkring oktober/november. Der er 3 grunde til hvorfor og hvornår man fejrer deepavali:
1. En legende fortæller, at dæmonkongen Narakasura herskede over Pradyoshapuram kongedømmet. Under dæmonkongens styre led befolkningen meget, og dæmonkongen torturerede dem, og kidnappede kvinderne, som blev holdt fanget i hans palads. Krishna bekæmpede kongen, og den dag Narakasura blev dræbt af Krishna fejres som deepavali – det godes sejr over det onde.
2. Deepavali har også sine rødder i Ramayanam. Her fortælles at Rama, efter 14 års exil og kamp mod dæmonkongen Ravanan, vender tilbage til sin hjemby Ayodhya. Indbyggerne i byen fejrede det godes sejr over det onde ved at oplyse byen med olielamper, så at der den nat var lige så meget lys, som der ville være på en dag.
3. Deepavali er også dagen, hvor man fejrer gudinden Lakshmi. Lakshmi står for velstand, og på denne dag er der Mahalaksmi puja. På denne specielle dag for Mahalaksmi, kan man opnå hendes fulde velsignelse ved at sige dette mantra:
I gamle dage købte man små lerfade, ikke større end en håndflade, med fordybning og en lille tud. Man anbragte en væge og olie og tændte den. De bliver anbragt på rad og række over hele husfacaden. Sådan et lille lerfad har Frederik også lavet i skolen og vi har nu fyrfadslys i det herhjemme.