Gong xi fa cai - Happy New Year fra Singapore, som nu er klar til abens år.
Det kinesiske nytår som også kaldes for Måneåret eller Forårsfesten, er her i 2016 Abens år (Ild Aben). Starter på mandag d. 8. Februar 2016 og varer til d. 27. Januar 2017.
Den kinesiske astrologi har 12 dyr, der repræsenterer en 12-års cyklus og ikke 12-måneders cyklus, som vi kender til.
Fejringen af der kinesiske nytår starter når det er nymåne den første dag i det nye år, og nytårsfesten slutter når det er fuldmåne 15 dage senere. Den 15. dag i det nye år, kaldes Lanternefestival, som fejres om aftenen med lys i røde lanterner og børn der går rundt med lanterner i en parade.
Ligesom vi i Danmark fejrer nytår, så starter man også festen om aftenen dagen før og fyrer fyrværkeri af. På den sidste dag er det en tradition at børn løber rundet med et stykke legetøj i snor som forestille det år man er gået ind i, så i år bliver det en abe.
Det kinesiske nytår minder lidt om vores jul i Danmark, på den måde, at familien samles og spiser mad og der gives gaver til børnene. Gaverne er dog ikke ting men såkaldte "lucky money", som er en rød konvolut der indeholder penge.
Der sælges rigtig mange søde sager her op til nytåret, så som slik, kager, nødder og også noget tørret kød (beef jerk - meget specielt), har dog ikke smagt det, men det er meget populært, har set et sted hvor folk stod i kø i over 6 timer for at købe det. Det gives væk til venner og familie. Så mad er helt klart også en stor del af det kinesiske nytår, der skal hygges som i julen hjemme i Danmark.
Mange rejser væk i disse dage, for at besøge deres familier, så her kan faktisk virke helt stille i denne ellers travle by ....
En Helt tom Newton Road lørdag eftermiddag - meget uvant !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar