Efter en skøn dag ved Cathedral Cove og hot Water Beach gik turen sydover til søen Taupo, som er NZ største sø og resultatet af verdens største vulkanudbrud for 26.000 år siden.
Vi ankom ret sent, da det blev en ret lang køretur igen på grund af små veje og bjergkørsel, men igen en fryd for øjet hele vejen.
Det var derfor aftensmad tid da vi ankom og den blev indtaget på hotellet, hvor de havde en fin fiske restaurant. Man kan få masser af god og frisk fisk i NZ, så det blev fisk til alle mand og det var ret godt, selv Frederik spiste med velbehag.
Det var ikke et super hotel vi havde fundet (Wellesley) vil kalde det mere et motel/vandrehjem, værelset var ok og rent, men væggene så tynde at vi kunne høre naboen snorke. Der var meget lydt.
Huka falls. Hvert sekund kommer der 220.000 liter vand gennem kløften som er 15-20 m bred. Fantastisk at se de tyrkisfarvede vandmasser skumme og fosse igennem.
Stranden kinlock - hygge og badetur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar