mandag den 9. januar 2017

Fantastiske New Zealand - Stop 6.

Efter et lidt "smelly" ophold i Rotorua kørte vi  til byen Tauranga. Her skulle vi mødes med Jane og Steen igen og fejre nytår sammen. 

Vi havde booket Airbnb overnatning, så vi flyttede ind 2 nætter hos Joselyn som boede 8 km uden for Tauranga, flink ældre dame der åbnede sit hjem for os, her fik vi et af gæste værelserne i huset og var ligesom en del af familien, hyggeligt men også lidt specielt sådan at komme ind og bo hos en man ikke kender. Men man må sige at de lokale vi har mødt på vores tur, har været utrolig venlige og åbne. 

Vi pakkede ud og blev hentet af Steen omk kl 15, hvorefter vi kørte ind til deres lejlighed inde i Tauranga. Her hyggede vi resten af eftermiddagen med dejlig vin og champagne. Til aften havde Jane og Steen booket bord på en lille hyggelig restaurant rundt om hjørnet, skøn mad vi fik. 



Tauranga er et ferie paradis for de lokale og mange unge mennesker, men grundet en del ballade de sidste par år, var der så meget politi og orden på gaden, at det næsten blev lidt kedeligt i byenom aftenen, ingen fyrværkeri, fest og musik i gaden som der ellers plejer at være rigeligt af (iflg Jane og Steen) Men sådan går det jo desværre når folk ikke kan styre det. Men vi havde nu en meget hyggelig eftermiddag/aften, det var rigtig dejligt at se Jane og Steen igen, jeg har ikke set dem i 12 år, siden de rejste fra Danmark. 


Vi kan jo så også prale af at vi har prøvet at være nogle af de første i verden til at hoppe først ind i det nye år 2017. Da vi var 12 timer foran familien hjemme i Danmark ;) 

Dagen efter 1. Januar, tog vi på en lille gåtur op af The Mount, det er en udslukt vulkan og igen et helligt bjerg for maorierne. Fantastisk udsigtspunkt og det tager ca 1 time  at gå op, lidt hårdt dagen derpå, men god motion og meget populært. 







Om aftenen var vi inviteret ud til en af Sørens Business partner, Han havde købt en grund på en bjergtop og flyttet en kirke fra christchurch hertil og bygget den ind som en del af deres hus. Fantastisk sted med 360 g udsigt rundt og igen utrolig søde og venlige mennesker, der inviterede os ind og se deres hjem samt på skøn mad og vin. Super hyggelig aften, hvor tiden fløj afsted og vi kom også først derfra omk midnat. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar