torsdag den 19. januar 2017

Hvad er Ang Pow ?

Det er jo kinesisk nytår lige om lidt og derfor også tradition for at give Ang Pow. 


Hvad er Ang Pow egentlig ? 
Det er små røde kuverter - flot dekorerede med penge i og de deles ud i forbindelse med nytåret. Det er gifte par der giver penge til børn, forældre, bedsteforældre og alle enlige i familien. 


I kuverterne gives der penge, mindre beløb til børnene, større til de voksne, det skal helst være et lige antal eller indeholde tallet 8 eller være deleligt med 8. Det er nemlig det kinesiske lykketal. 

Beløbet i en nytårskuvert skal helst ikke have noget med tallet 4 at gøre. Da ‘fire’ på kinesisk minder om ordet for ‘død’. 

Man har derfor den samme tradition med at give pengekuverter i forbindelse med begravelser, men her skal det så være med et ulige pengebeløb. 

Det kinesiske nytår handler om held og lykke fremover – om penge, rigdom og velstand og i den kinesiske folkesjæl er lykken rent faktisk gods og guld.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar