Efter Taupo Søen gik turen videre sydover til byen Napier.
Her skulle vi bo på hotellet Scenic som lå perfekt med udsigt til stranden. Stranden var dog ikke særlig badevenlig, den var med sorte sten og understrømmen var stærk, så ingen badning der blev det til. Men så var det jo perfekt at der lå et Ocean Spa lige over for hotellet hvor vi kunne hygge os i de varme spa-bassinger - Skønt!
Napier er byen med de mest komplette og bemærkelsesværdige art Deco bygninger. Husene er malet i pastelfarver og har farverige flotte detaljer. I byen er der masser af hyggelige cafeer og spisesteder samt en masse butikker.
Vi skulle kun blive 1 nat i Napier men Mor projektleder havde lavet en fejl i tidsplanen, vi manglede en overnatning fra d. 29-30. Ikke så godt, men vi var så heldige at kunne booke endnu en nat på hotellet, det blev derfor til en ekstra dag i byen, det var nu godt for den første dag var vejret ikke helt så godt som dagen efter, hvor vi fik dejlig solskin, det blev et rigtig hyggeligt ophold vi havde i Napier.
Mini golf - Frederik kæmpede hårdt, men det blev desværre far Søren der vandt.
På pub inden aftensmaden
Vinsmagning på Elephant Hill.
Frokost og vinsmagning på Rod McDonald.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar